Himmel, se Havet!

En ferieplans nødvendighed

søndag 2. januar 2011klokken 14:38 · 4 kommentarer · Tanker om ting og tilstande., Ve og vel

Jeg sidder her i min lune tilstand af dovenskab, og kan ikke rigtig tage mig sammen. Sammen til hvad? Og hvorfor? Bjørnen er undrende, og påpeger gang på gang, at det netop er lige i dag, at man skal lave ingenting, for i morgen vender hverdagen tilbage. Han er simpelhen så klog, den unge mand, der!

Ferie, ja, og nu er den slut om lidt. Juleferie kaldes det, og set udfra den vinkel nåede jeg det, der var meningen, nemlig at holde jul. Endda også nytår, så her ligger jeg lunt i svinget.

Men, der var så meget andet. Andet, der stadig ligger der, og glor i indbakken. Lettere hengemt i en lugt fra før det blev jul. Og alt det der.

Jeg havde store planer om at få set på både det ene og det andet, men som dagene er gået, er vigtigheden af de emner, gledet mere og mere i baggrunden. Uden, at det har generet mig det fjerneste!

Har jeg så tabt ferien på gulvet, eller hvad?

Nej ikke rigtig, vel? For der ligger en stor bunke i udbakken. Og jeg anede ikke på forhånd, at det var de numre, der blev trukket ud, og når jeg betragter dem nærmere, kan jeg sagtens se, at det er nogle ganske særlige numre, der fremover vil få meget større betydning for mig og mit, end man lige skulle tro.

Gad vide, om der ikke ligger en portion sund fornuft skjult her et eller andet sted? Det tror jeg sgu!

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

  • Anne Dyrholm Stange

    Mon ikke, at du har fået rigtigt meget dejligt ud af ferien, Sifka, det håber og tror jeg.
    Og der er altid en stak af det, der gerne skal klares men som ikke bliver det, hos dig, hos mig og en hel masse andre, og mon ikke det alt sammen går alligevel.

    Nyd den sidste feriedag, pres hver en dejlig dråbe ud af den, lad som om, at i morgen er langt væk, hyg igennem, på max.
    Kærlige søndagstanker fra heden…

  • Lotte

    Jamen Sifka, hvordan kan du læse mine tanker og formulere dem til ord. Jeg bruger meget en sætning jeg lærte af min mand da jeg var gift med ham (og det var jeg indtil for 2 år siden det holdt i 30 år) Nu kommer der noget på arabisk (ja han var egypter) IN SHARA ALLAH som groft oversat betyder “Hvis Gud vil”.
    Gode tanker sender jeg til dig fra hjørnet i sofaen.

  • Sifka

    Tak for jeres gode tanker, dem vil jeg tage med mig ud i hverdagen i morgen:)

    Og bestemt, Lotte, sådan kan man også sige det.

  • Dorit

    Tror du har ret, Sifka!

Læg en kommentar

Jimmy