Halleluja! Julens grise og ænder er taget af hylden, og traditionen tro frådser vi i den miljøbelastende okse, når vi rammer nytårsaften. Med Jamie under armen førte Bjørnen an i køkkenet, hvor jeg midlertidigt var sat i den køkkenassisterende rolle. Jeg fik lov til at skylle og dårligt nok hakke.

Den ene lækre ting efter den anden ramte den festdækkede spisebordsplade, og spredte sine liflige dufte omkring sig. Lun kartoffelsalat med citron, klassisk tomatsalat med fuldfede oliven og mozzarella, sønderhakket grøn salat med avocado, forårsløg og urter, og som kronen på værket et meget stort fad fyldt op med bambusspyd tilsat marineret okse, løgstykker og hele champignon.

I allersidste øjeblik kom han i tanke om, at han havde glemt saucen, og derefter gik det meget stærkt derude. Lidt stakåndet senere smed han den cremede champignonsauce med chili og sprød bacon ind gennem stuedøren, og min stjernekok af en søn forsvandt ind for at skifte t-shirten ud med en af de friske.

Og så spiste vi!