På trods af at min hud går amok i det, der nok må betegnes som de vildeste kløeanfald nord for Alperne, elsker jeg sneen og kulden. Jo, mere des bedre!
Jeg har svøbt morgenen omkring skuldrene, trisser rundt og vågner ligeså stille. Kulden sniger sig ind af det åbne vindue, og det er stadig mørkt udenfor. Sneens hvide lys er tændt på plæner og byggepladser, og kun gader og stræder ligger som gråsorte bånd, der endnu ikke berøres i nævneværdig grad.
Juletravlheden sover længe. En stund endnu, og jeg griber avisen i forbifarten.
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.