Jeg har fundet min bagebog, og revet håret ud i desperation, fordi I just couldn’t get it. Right. Selvfølgelig.

Så jeg vendte blikket mod en hel pakke gær, og kortere hævetider. Og fik ok brød ud af ovnen.

Indtil i går. Hvor det gik galt igen. Fordi, jeg skulle forsøge mig med mindre gær. Til gengæld havde jeg masser af tid. Og tålmodighed, hvilket vidste sig at være det forløsende ord.

Fordi.

Skidtet hævede jo. Og røg i køleskabet. Og overlevede, at jeg spændte stykkerne til det yderste, og formede runde, hvælvede boller. Der stod på en bageplade. Og, oh lykke, efterhævede.

Ovnen kørte på det højeste. Så, den var klar, sammen med vandforstøveren, der blev flittigt brugt, da bollerne ramte fuldknald-varmen i ti gode minutter. Nåde, skreg de, og jeg dæmpede varmen til de tohundrede for resten af pengene.

Og resultatet var alle pengene værd. Med ost og æblesylt. Und alles.