Iført forpjusket fjerdragt nåede jeg weekenden, og kunne lukke døren bag mig, og begynde at lede efter den sande hættemåges zen, dér et eller andet sted i kaos. Heldigvis strømmede den gode energi mod mig, og tak for det♥, så jeg igen kunne få fjerene til at lægge sig i afslappede folder, men åh, så træt jeg var!
Alligevel fik jeg stukket hul på det broderi, der har nynnet i baggrunden i et stykke tid. Faktisk så stort et stykke tid, som det har taget at lade den islandske uld glide over pinde og binde det sammen til en skøn lille petroleumsblå sag.
Nu ligger det ligeså pænt på det solbeskinnede bord, og venter på, at jeg senere lader mig falde ned, og igen griber nål og tråd, og krydser sting, efter sting, efter sting.
Det er fandeme zen, så det brager!
2 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.