Der er jo en strand indenfor rækkevidde, så hvorfor ikke? Og så pakkede vi os sammen, atten small pixies og tre fra kategorien ‘de voksne’. En rulle kiks. Huer, vanter og flyverdragter i diverse kulører, og støvler med varme.

En Metroforbindelse senere gik vi der igen. Denne gang i solskin og med store skibe på vandet fulgt af måger i store stimer.

Muslingeskaller lyser hvidt i sandet, marehalmen er visnet gulgrønligt, og svajer let. Ænderne slikker sol på et par store sten, og temmelig mange i mindre udgaver havner i forskellige lommer. Sten altså. Ikke ænder.

Metro-retur. Gåsegang. Hjemme igen.

Frokostens varme krydrede suppe farver kinderne, og grebet om skeerne bliver fast og godt, mens der slubres, og savles. En lille smule. Kun.

Den efterfølgende stunds hvile afslapper trækkene, og et par stykker giver efter, og falder helt i søvn.

Jeg elsker strandture! Sgu!