Himmel, se Havet!

Quo vadis

mandag 27. september 2010klokken 18:41 · 1 kommentar · Strik

Hvor vader du hen?

I går blev jeg færdig med et par vanter, som jeg har haft en masse bøvl med. I virkeligheden har jeg strikket to par, når jeg medregner omstrikningerne. Måske skyldes bøvlet, at garnet er købt i en garnforretning, der huser nok den sureste sælger nord for Alperne, og dermed fyldt af dårlig karma. Eller måske er jeg bare blevet lidt rusten i vanteriet.

Nu er de i hvert fald færdige, fine og klar til at blive afleveret, og jeg har skyndt mig at tage udfordringen op, og kastet mig ud i en ny omgang vanter.

En absolut ikke sur strikepusher, Slavi, har tidligere leveret et par nøgler gult garn, som passer som hånd i handske, eller måske fod i hose til mine nye støvler. De dér Peterplys-farvede af slagsen.

Garnet er henholdsvis Cascade 220 og Heaven’s Hand, og jeg strikker på et sæt strømpepinde i størrelse 4. Nyx har bidt i den ene, men lidt rasperi med en neglefil har reddet situationen, så den igen er brugbar.

Mønsteret er ganske gratis og findes på Ravelry, og indtil videre går det glat, så jeg vader videre i den retning.

Quo vadis?

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy