Himmel, se Havet!

Fra middelalder til Woodstock

lørdag 18. september 2010klokken 17:58 · Endnu ingen kommentarer · Indkøb, Smykker., Weekendsysler

Der pusles. Og spekuleres. I snore, perler, krystaller og ædle metaller. Ideer kommer på de mest ubelejlige tidspunkter, som for eksempel når man er engageret i en generalforsamling. Eller går på gaden uden skitseblok. Eller er i bad uden en blyant indenfor rækkevidde.

Det er svært for mig at beslutte mig. Genre, tema, trend. Og pludselig står middelalderens symbolik højeste på stigen. Strategien bliver lagt. Farver og former bliver valgt, og stikord nedfældet. Og jeg drager af mod perlernes paradis, lige rundt hjørnet.

Men. Et er ideer, et andet er, om materialerne er tilgængelige. Om de findes. Er blevet fundet på. Endnu.

Jeg hiver det med hjem, som virker brugbart, og daffer hjem igen i stridende blæst, der vælter rundt med gadeudstillingerne.

Jeg vækker Sneleoparda, genfinder den hengemte metode, og gennemtrawler netbutikker. Den ene efter den anden. Og da jeg er færdig med bestillingerne, opdager jeg til min store forbavselse, at underbevistheden har shoppet med fra dybet. For det vildeste Woodstock er ubemærket røget med i kurven, og fremgår nu klart og tydeligt på fakturaerne.

Nu må vi se om der kommer hjælp fra dybet, når jeg skal til at håndtere det vildeste Woodstock sideløbende med den mørke middelalder. Umiddelbart virker det ikke som byens nemmeste opgave, men det bliver helt 100 meget, meget underholdende.

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy