Himmel, se Havet!

Lavendels lilla

mandag 30. august 2010klokken 13:00 · 4 kommentarer · Strik

Endelig! I lørdags, på vej til Madbloggersymposium 2010, lykkedes det en kvik postmedarbejder at lokalisere garnet, som Lavendel havde sendt til mig. Tre gang måtte jeg stå ved skranken i usikker sindstilstand. Fik jeg garn? eller fik jeg garn ikke! Men pyha, tredje gang i lørdags var altså lykkens gang. Pakken var blevet arkiveret efter afsenderadressen, og lå derfor et helt forkert sted.

Og smukt er det. Lækkert med en lille smule silke, og i en skøn rødlilla farve.

Omregningen er begyndt, og jeg er ikke så dreven udi den kunst, men her deler jeg problemstillingen. Jeg har en opskrift, hvor jeg skal bruge 13 stykker 50 grams nøgler med en løbelængde hver på 90 meter. Det giver i alt 1170 meter.

Nu er jeg som sagt blevet den lykkelige ihændehaver af 5 stykker 100 grams nøgler med en løbelængde på 200 meter pr. 100 gram. Det giver en samlet løbelængde på 1000 meter.

Så altså, hvis jeg køber endnu et nøgle af det lækre rødlilla vil jeg få nok til trøjen, ikke?

Strikkefastheden passer i øvrigt som beskrevet i opskriften. Så den side af sagen er i orden. Og ikke mindst, Lavendel har mere af garnet!

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy