Hva’ ka’ man få for en ti’r? Tre zucchini, et bundt forårsløg, et glas sorte oliven eller et stykke marcaire. Jeg tog det hele, og en pakke hakket økologisk gris- og oksekød på tilbud til tredive.

Og hvad gør man så?

Jo, jeg hakkede toppen af forårsløgene, rev en zucchini på rivejernet og skar osten i småbitte tern. Blandede det hele med kødet, tre æg, en slat mælk, samt hakket salvie og mynte. Salt og peber. Fiberhavregryn. En håndfuld sorte oliven og to fed hvidløg. Det var vist det.

Mens vi venter på ovnen, spiser vi rugbrød med skinke og banan. Ikke sammen, men på hvert sit stykke brød. Sådan bare helt enkelt og uden dikkedarer.

Jeg tilter stadig lidt rundt, men efter lægen stak nåle i min nakke i denne dags tidlige eftermiddag, synes jeg, at spændingerne i nakken er lettet vildt og betydeligt. Et par dages hvile, og så skulle sømanden her, vist være klar til at gå i land igen.

Jeg må indrømme, at jeg bliver en lille smule modløs, når det lykkes for stressdyret næsten uhindret, at overhale mig indenom. Jeg føler mig besværlig og ustabil. Bare en lille smule, men nok til at jeg tænker over det. Bare lidt. Hist og pist, mens jeg maser på med hurtigst muligt igen at iføre mig kontrolbamse-uniformen. Jeg klarer mig ellers rigtig godt, forlyder fra den kant, der har forstand på det. Ting tager tid. Og det må jeg så hellere tro på.

I virkeligheden skulle jeg måske hellere spekulere over, hvad det er for en slags beskeder jeg får tilsendt, når jeg pludselig kan vågne op og lalle rundt som en beruset, uden medfølgende brandert?