Himmel, se Havet!

En tiger med kniv

søndag 13. juni 2010klokken 09:52 · 10 kommentarer · Køkkenskriverier, Nuet, Ve og vel, Weekendsysler

Jeg samler mig sammen. Samler hver eneste lille brik sammen i et hele, der gør sig parat til at imødekomme et hvert krav om, at nu er det weekend. På et tidspunkt har jeg tvivlet på, om vi overhovedet nogensinde ville nå så langt. Men jeg nåede så langt.

Og det første krav i den nyslåede weekend er nemt at imødekomme. Andrea og jeg skal ‘på byen’. Med bøf i overdrevne størrelser, og cocktails i en lind strøm. For ærlighedens skyld melder jeg mig til en drink nu og her. I Nyhavn. For eksempel.

Og så sidder vi dér blandt glade jyder og ædruelige svenskere, og sipper til noget, hvor ordet ‘gin’ måske er hvisket henover glasset, inden tonic’en blev tilsat. Med en minimal trekantet skive fra en citron. Men vi sidder, og fredagen lægger blidt armen om de optrukne skuldre, som gispende af iltmangel trækker friheden ind i dybe drag. Ah!

Nu er vi for alvor kørende og snakker os videre mod MASH, hvor bordet venter. På os.

Andrea er ude i nogle forviklinger omkring højre og venstre, men en overstørrelse af en savlende tyr på gavlen, fanger mit blik, og jeg udpeger sprøgende målet. Vi tværsnitter gaden, og zigzagger i vejarbejdet, der forvirrer selv de mest inkarnerede. Men det er en helt anden snak.

Og hvor lækkert var der ikke dér? I blødt og rødt læder med elegante afgrænsninger til naboselskaberne, der ser ligeså forventningsfulde ud, som jeg. Og Andrea. Er jeg sikker på.

Jeg kan mærke at jeg stråler. Overskuddet står simpelhen som en glorie af forventning omkring mig. Vi bestiller, og befamler steakknive af en, for mig, sjælden set størrelse, og Hermans Laguiole-knive får kamp til stregen. Jeg er imponeret over størrelsen, tyngden og skæret.

Det næste skridt imponerer også. Beduggede sølvkrus med Georgia Mint Julep lander på bordet. Og vi skåler, og spilder, og glæder os.

Til forretterne, kammuslinger og scampi, der bliver fristelserne, der sætter madloggen helt ud af spillet, og jeg griber til både smør og mayo, og fornøjer mig over, at kalorieforbruget allerede er skyhøjt. Skal man æde, skal man glæde sig. Til bøfferne, der er i selskab med lige præcis det tilbehør, vi lyster. Men også fulgt af vin i blanke glas, som klinger behørigt, når vi klinker.

Og kniven! Den hviler tungt i hånden, og jeg skærer delikate bidder ud af en dansk ribeye, mens hele min hjerne eksploderer i begejstring, da den første bid rammer de forventningsfulde smagsløg. Små ærter triller på fransk maner rundt mellem perleløg og sprøde stykker bacon, bader sig i bearnaise og timian/hvidløgs jus. En sprød Ceasar frisker op, og fritterne opfører sig, som fritter skal.

Rovdyrtænderne trækker sig tilbage, min indre kødhungrende tiger er tilfredsstillet, og jeg kan afslappet læne mig tilbage, og nyde den sidste rest Zinfandel fra det blanke, langstilkede glas.

Er vi færdige nu? Overhovedet ikke!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Did you like this? Share it:

10 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy