Himmel, se Havet!

Den gode, den onde og en grim overraskelse

lørdag 29. maj 2010klokken 16:37 · 1 kommentar · Ve og vel

Forleden sad jeg der, og kigge op på taget af Det kongelige Teater, hvor solen kastede nogle skinnende glimt af en slags forår ned over alle os travle mennesker. Jeg var kommet susende fra en morgenåbner og genfandt nu mig selv, siddende i et busskur på Kongens Nytorv. Og der kom også en bus i den rigtige retning.

Så langt så godt.

Det var først den gode læge, der afviklede den afsluttende samtale. Det var rart at kunne fortælle om alle fremskridtene, som nektaren til den trætte sommerfugl havde udvirket. Så det var vi glade for. Men det smertende og gigtplagede storetåled er ikke sygt nok, så der er dømt cykel fremfor fødder, smertestillende piller og sko med stive såler. Ad åre kan tåen måske skiftes ud. Altså leddet.

Næste stop var den afsluttende samtale med den onde fra Esbjerg. Efter tre måneder med vilde kløeanfald, tabt hår og betændte negle er han nu nået frem til, at jeg nok ikke tåler medicinen. Så nu må vi se tiden an, om det bliver slemt igen til efteråret. Ganske som det plejer. Har jeg her tabt, eller vundet? Svaret blæser i vinden, og når aldrig frem.

Hvad med med mit hår, spurgte jeg. Kan der gøres noget for hurtigere at vinde det tabte tilbage? Men nej, det tabte kommer aldrig igen. En grim overraskelse serveret på falderebet. Der blev foreslået noget med en permanent, hårfarvning, eller et eller andet trick for at skjule den lidt brede skilning. Kender du ikke en god frisør, eller noget, sluttede han samtalen.

Og jo, det gør jeg!  Den bedste! Og han reddede min dag. Ikke med permanent og farve, men med en god klipning, der passer til mig, min stil og økonomi.

Så nu sidder jeg her, nyklippet og smidt ud af systemet, hvilket på sin vis er positivt, og er på udkig efter fikse sko med stive såler. Og de findes, ved jeg. Andrea har allerede sendt det første link, og de er da for fede.

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy