Ridende på energien fra en alt for lille løn, cykler jeg afsted med en kold majvind lige imod mig. Sig lige det højt for dig selv, en kold majvind! Jeg har stribede uldne fingervanter på, halstørklæde, regnfrakke og røde gummistøvler. Det er maj, og det er koldt! Sig lige det højt for…

I dag skal jeg male, eller rettere børnene skal. Firkanter. Jeg leder og fordeler, blander akvarelfarven med vand, deler papir og pensler ud og vi siger navne som brændt sienna og ultramarin. Alt i alt skal der males 42 firkanter, så glæden er stor, for man kan få lov til at male flere af slagsen. Næsten ligeså mange, som man har lyst til.

Mens firkanterne tørrer, fotokopierer vi hænder. En lille flok ad gangen, der én for én putter den lille hånd ind på pladen, lukker låget, og vrider sig en kende for også at kunne nå den grønne knap, alt imens man balancerer på en klapstol. Jo tak, kunsten kræver sit.

Ind imellem spiser vi kyllingelår, groftskåret grønt og rugbrød, og senere endnu fantastisk hjemmebagt brød med makrelsalat.

Det er en milliard år siden, at jeg har haft plads til en hel dag med kun tant og fjas på programmet. Jeg nyder det, selvom dagen er lidt lang, for uanset hvor fedt det er at svinge med penslen sammen med ungerne, så ligger ferien jo, og venter lige dernede for enden af arbejdsgangen.

På vejen hjem henter jeg sushi i rullevis, fordi det er fredag og ferie, og det er nok værd at fejre. Lige inden jeg får udleveret mine bokse, spørges der til hvor mange vi er om biddet, og jeg svarer uden tøven, to og en kat, men den behøver altså ikke pinde. Hun ler, og ønsker fortsat god dag. Ja tak da, og i lige måde.

Min ferie er igang, og jeg lægger ud med en weekend.