Det skal jo til. De der personalemøder, der ligger uden for arbejdstid. Men, jeg er mør, da jeg cykler over Volden med solnedgangen forude, for at komme hjem til en nattegudinde som har fået det meget, meget bedre. Jeg havde hende i hælene hele morgenen, og hun kunne både gå, sidde og stå på benene. Dejligt.
Bjørnen havde fortaget en tvangsmedicinering på egen hånd, da han var bekymret for, at hun skulle få ondt igen, hvis de skulle vente for længe inden jeg kom hjem. Det havde vist ikke været den mest festlige oplevelse for nogen af dem, men medicinen havnede, hvor den skulle.
Der er ikke ork til så meget mere herfra i aften, men om ikke så længe har jeg ferie i en god lang uge. Åhr, det skal blive skønt!
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.