Himmel, se Havet!

Kat på stoffer

tirsdag 4. maj 2010klokken 19:02 · 15 kommentarer · Katten., Ve og vel

Der var ingen problemer med at få katten i kassen. Det begyndte at regne, da vi kom ned på gaden, og inden længe havde nattegudinden fået våde poter. Ikke godt. Slet ikke godt. Dryppende af regn stod vi kort efter i dyrlæge Fredes butik, og ventede på at et par hunde gjorde sig færdige.

Og så var det vores tur.

Dyrlæge Frede trak forsigtigt Nyx ud af kassen og begyndte at indhegne problemet. Katte er nogle sære størrelser, for de lader sig ikke mærke med smerter, men da dyrlæge Frede fik pejlet sig ind på det ømme punkt, var ingen i tvivl. Et skud smertestillende senere fortrak nattegudinden skyndsomt, og ganske frivilligt ind i kassen igen. Nu ved vi fra dyrlægens egen mund at en gammel kat ikke nødvendigvis sover meget fordi, den er gammel, men måske fordi den har smerter!

Da vi forlod dyrlægen butik med medicin til fire dage, var det holdt op med at regne. Hjemme igen spurtede gudinden ud af kassen, og kort efter havde vi den bizarre oplevelse at stå og glæde os over, at se en kat slikke sig om halen. Ja, undskyld mig et øjeblik.

Lige nu ligger der en meget opvakt kat på stuegulvet, og roterer med ørerne for at opsnappe hver eneste lyd, der kommer ude fra køkkenet, hvor Bjørnen er ved at fremstille en stor og fyrig portion chili con carne.

Jeg sidder her, og minder om lysene i aften, og takker på gudindens vegne for alle hilsnerne. Hun er i klar bedring. Heldigvis.

Did you like this? Share it:

15 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy