Der er skyggeblomster på vinduespanelet. Det er godt, for så er forårssolen tændt. Jeg vipper lidt med fødderne, og træder ind i lørdagen, som jeg hele tiden kalder søndag. I morgen, vågner jeg mon op, og tror at det er mandag? Det er vel også langt at fortrække fremfor at vågne på mandag, og tror at det er søndag. Synes jeg.

Nattegudinden er forårsforvirret. Hun kaster sig rundt på tæpperne alle de steder hvor en stråle eller to rammer. Når det bliver for meget, trækker hun sig tilbage til den gammelkendte silkepude, hvor hun ligger med poterne smukt trukket ind under sig. På kattemåden. Skide elegant, altså.

Og hvad gør jeg så?

Jeg går i et af de lange bade, hvor tankerne flyder i strømme sammen med badeolie og balsam. Balsam i håret, balsam for sjælen. Angst æder sjæle op, lød det engang. Det gør stress også, var der en der fortalte i min radio i nat. Jeg skutter mig, og hælder tankerne ud med badevandet. Lukker forårsluften ind.

Kaffe og knækbrød. Med banan. Jeg elsker bananer. Når jeg når målet på vægten, skal der gøres op med bananerne, frugtsukker you know, men indtil da æder jeg løs. Og drikker kaffe. Jeg har halveret sukkermængden, alfemoren har helt skippet den. Det er noget af en udfordring, men nu nok om det.

Jeg samler mønter sammen og overvejer taskens indhold. Klokken 10.00 ankommer La Bella Blu. Vi skal på langfart. Andrea og jeg.

Og til alle jer, hvor det stadig har en betydning: Glædelig 1. maj!