Reol 34, plads 24. Der står jeg, og opdager lige så stille, at jeg vist har overvurderet mig selv ganske betragteligt. Treogtyve kilo ligger der dér pakket ind i bølgepap og plastik. Ikke toogtyve, som jeg først havde læst mig frem til. Og det er da helt sikkert, at det ene kilo udgør hele forskellen! Jeg stæser mod hjemtransporten, og forhører mig. Firehundrede. Oveni. For det tv-møbel jeg har besluttet mig for at købe, hvis nu man nu skulle rende ind i en fladskærm senere på dagen. Eller noget.

Det er karma, tænker jeg, og mindes alle de gange, hvor jeg slap for at betale de firhundrede oveni, fordi behjertede bilejere stod mig bi. Godt givet ud, kommer godt tilbage, beslutter jeg mig for, og tager rundturen rundt, og samler ind til en hjemtransport. Fuglebakke, skraldespand, underlag til Bjørnens skrivebordsstol og to sorte bordben. Og seks forme til ispinde. Og en hyldindsats. Og…nej ikke mer’!

På Nørreport skal jeg skifte til le Metro, og kan lige nå at forkæle mig selv med en gråsort neglelak og en pen til brynene. Forkælelse, hva’fornoget? Hvorfor? Fordi jeg fører med 800 gram på madloggen, og en fjerdel af målet således allerede er nået.

En liter mælk under armen, og hurtigt opad trappen til kaffe og ventetid. Og så er det endda stadigvæk fredag.