Himmel, se Havet!

En fredag fuld af fornøjelse

fredag 9. april 2010klokken 18:36 · 3 kommentarer · Indkøb, Nuet, Weekendsysler

Det er både godt og ondt, igen at være ligesom alle andre. Ferien er slut, og nu har jeg egentlig bare weekend ligesom så mange andre. Men, det har været en dejlig, og tilpas lang ferie, så det er fint at skulle afsted igen på mandag. Tror jeg. Vistnok.

I dag har været en skøn fredag. Tid til dit og tid til dat. Lang badetid, tid til at pleje den kommende prinsessehud på behørig vis, ordne lidt vasketøj og en enkelt opvask. Nusle og tøfle. Spise lidt, men godt så regnskabet stemmer på madloggen, når dagen og jeg går til ro i aften på et eller andet tidspunkt. Cykle en tur ind til byen, og komme hjem med lidt, men gode ting. Blandt andet strejf af et længe ventet solskin.

Apropos solskin, så tror jeg så meget på en god sommer i år, at jeg har købt mig et par kasketter i lette udgaver. For som blogfruen bliver ældre, får hun nemlig sværere og sværere ved at acceptere den direkte sol lige oveni bærret, når hun er på jobbet. Og så prøvede jeg løs, nu jeg alligevel var midt i hattehimlen, og fremstod som alt muligt lige fra murerarbejdsmand til noget fra ‘Døden i Venedig’. På den god måde, nå!

Og så har jeg igen fået post fra Jylland, men det er en anden snak, som jeg senere vil vende tilbage til.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy