Himmel, se Havet!

Spanierindens Karryret.

søndag 29. juli 2007klokken 18:29 · 3 kommentarer · Nuet


Med ‘The Ship’s Cat’ drager vi i dag på langfart, helt ned til Spanien for at kæmpe for Queen Elizabeth. Kommer vi sikkert frem og får belejret en by, vil skibskatten måske møde en mørkøjet spanierinde, der vil servere karryret for ham.

Det er i hvert fald i dag at vi skal prøve Andreas spanierinde-ret. Jeg er selvfølgelig allerede røget på vildveje i opskriften, men i det store hele holder jeg mig alligevel pænt indenfor rammerne.

Bogen er en af mine yndlingsbøger, som er højt skattet på grund af de vidunderlige illustrationer, som også er meget detaljerede. Det er en engelsk børnebog på vers, som er fede at fremsige på forskellige dialekter.

Maden er en mørbrad renset og skåret ud i stykker af passende størrelse, rystet i en pose med karry, salt, peber og lidt mel. Brunet på en varm pande og tilsat hakket løg og et enkelt æble i små stykker. Efter en tid har jeg tilsat champignonskiver. Herefter tilsætter jeg en dåse flåede tomater og tilsidst smager jeg det til med lidt fløde og måske lidt ekstra karry.

Bjørnen er forsvundet ud i lokalmiljøet og ville se om han kunne få en pose ris med hjem. Lykkes det, er det løskogte ris, der vil blive serveret sammen med karryretten, hvis ikke nøjes vi med brød.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy