Når jeg nu sidder her på kanten af weekenden, og fylder mig med Bjørnens bedste burgere, kan jeg se med al tydelighed, at jeg har skøjtet gennem ugen. Snap, så var det fredag, og jeg gik ad stien langs voldgraven, så på ænder og indhalerede solgule erantis i meget store mængder. Sulten efter rigtigt meget forår, høj på den glæde, der følge med sucess og anerkendelse. Helt uden planlægning, fandt jeg lykkeligvis et af de steder, hvor træerne for en stund vokser ind i himlen.
Som tingene står lige nu, er min største bekymring, om jeg i påskeferien skal male min stuedør højglanssort a la Nimb, eller om jeg skal nøjes med at lakere det hvide træværk i entreen, der blev grundmalet for flere år siden.
Og nej for søren da, vi rider ikke altid samme dag, vi sadler.
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.