Himmel, se Havet!

Bagud af dansen

lørdag 13. marts 2010klokken 12:09 · 3 kommentarer · Ve og vel

Jeg har altid tilladt mig retten til også at se det halvtomme glas, og mit glas er halvt tømt for tid, og jeg mangler en smule energi efter et døgn med en mave i racergear. Fredagen røg ud af epoken, og i dag sidder jeg udtømt, og glor ud i en halvtom verden, mens jeg beslutter for mig selv, at jeg ikke kan gøre andet end igen at tage fat, der hvor jeg slap. Grebet.

Tiden, den lille vipstjert, flyver afsted med så megen hast, at hjertet sidder den i halsen. Og jeg fanger den med hulede hænder, og fortæller om sabelkatte i kosteskabe, mens jeg stryger den beroligende over fjerene. Nej du, det gider vi sgu ikke. Haste afsted, med bankende hjerter, korte i ånden og knuget i maven. Sæt foden i, og tænk. Bagefter letter vi igen, og flyver vidt ud i verden.

Glædelig lørdag!

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy