Himmel, se Havet!

Kom ud af hiet og smid pelsen

søndag 28. februar 2010klokken 19:29 · 2 kommentarer · Ve og vel

Lad mig sige det som det er. Min søndag stinker. Fysikken driller, og modarbejder det gode humør og æder det overskud der skal til at gøre andet end at ligge med fjernkontrollen indenfor rækkevidde, og zappe rundt i ærtesuppen af underlødige tv-programmer. Jeg ville pilles af de dårlige stoffer, vil jeg, for efter en måneds tid har jeg stadig ikke opdaget, hvad gavn de gør.

Hvis sådan en møgdag opfølges af en bedre, bør dagen i morgen blive uovertruffen. Men, mindre kan altså gøre det, bare en smule fred i de sprækkede poter og blodsprængte slimhinder vil gøre mig tilfreds.

I morgen skifter vi måned, og jeg håber på, at foråret gavmildt vil kaste flere favnfulde gule unger af sig. Og mens jeg ligger her, og pjasker selvmedlidende rundt i ærtesuppen, får jeg, ligesom de brune bjørne, lyst til at tumle ud af hiet, vælte søvndrukken rundt, og gabe så inderligt, at hårene rejser sig. Jeg vil også kaste den gamle pels fra mig, og ivrigt grave sprødheden frem af sneen, og knase mig igennem bunker af saftspændte spæde skud fulde af overskud og fornyede kræfter.

Måske skulle jeg bare bestille en ekstra kasse til på torsdag?

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy