Det var rart at nå hjem, inden verden forsvandt i udsigten. Dagen er grå, våd og tåget, og for hver gang jeg kigger ud, forsvinder der lige lidt mere. Måske når den at forsvinde helt, inden lyset bliver slukket?
Sofaen venter med en stak af de gode film. Og så kan jeg sidde der, med mine normaliserede tal der formentlig yderligere kan optimeres, hvis nektarindtaget skrues lidt op. Sommerfuglen brænder nemlig ikke vingerne, selvom nælderne stadig står tæt i bedene.
Så langt, så godt!
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.