Himmel, se Havet!

Rosa råkost

torsdag 11. februar 2010klokken 22:43 · 6 kommentarer · Aftenstund, Arbejde, Gæstebud, Køkkenskriverier, Nuet, Ve og vel

Selvom jeg stadig vader lidt rundt ned på bunden, fastholdt jeg en aftale om et stuemøde herhjemme hos mig. Tre timer til at spille os lidt ind på hinanden og fremtiden. Det hele gik fint, og mad fik vi også.

Det var kassedag i dag, så jeg ryddede lidt op i grøntsagsskuffen, og fik samlet lidt sammen til en omgang råkost revet af gulerødder, rødbeder og persillerødder. Saften fra to mandariner og en grapefrugt blev presset over, og hele baduljen røg over i en af de lufttættet med låg, og ind på køl.

En lille bakke kartofler blev vasket, og renset grundigt, og bagefter skåret i skiver, for til sidst at blive smidt over i en bradepande af passende størrelse. I en skål rørte jeg fløde sammen med to slags dijonsennep, den stærke og den med honning, samt lidt salt og peber. Inden jeg hældte blandingen over kartoflerne, tilsatte jeg blendede soltørrede tomater, oliven og kapers, altså samme blanding som den jeg brugte til leverpostejen i søndags. Her, dog uden leverpostej!

Ind i ovnen med dét fad, der blev dækket med staniol i cirka fyrre minutter, og derefter uden i tyve minutter. Ovnen kørte sine 200 grader uden varmluft.

På processoren rørte jeg en frikadellefars af  hakket gris, to æg, to store løg, lidt mel, lidt mælk, salt og peber, et ordentligt skud tørret mynte og fem store totter af råkosten, jeg havde revet tidligere. Efter farsen havde taget et hvil på en halv times tid, satte jeg denne i passende deller med en ske på bagepapir- og plade. Ind med pladen i en halv times tid, i en ovn, der var gået fra de 200 grader over til varmluft, og 180 grader.

Jeg har ikke haft hovedpine i to dage, den blærebetændelseslignende tilstand er i bedring, og nældefeberen raser stadig. Men det går fremad, gør det. Så.

Did you like this? Share it:

6 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy