Det er ikke fordi, jeg er så specielt vild med lyserød, og det er heller ikke fordi, jeg ikke kan være taknemmelig uden at have en bog at nedfælde taknemmeligheden i. Men nu skal jeg til at kridte nogle nye baner op samt sætte mål og delmål i rækker, og så faldt jeg over denne irriterende lyserøde bog, da jeg snusede rundt hos boghandleren, og så tænkte jeg, pyt! Det hjalp også, at boghandleren ytrede, at det faktisk var en udemærket lille taknemmligheds-notes-dagbog, på trods af farven. Men hvad gør de eventuelle taknemmlige mænd?

Man kan være taknemmelig på mange måder, og der er store forskelle på, når  jeg er helt vildt dybt taknemmelig for at bo her i landet, når jeg ser nyhederne, og når  jeg er helt vildt taknemmelig for at min blog alligevel ikke var forsvundet ud i det ydre rum, efter jeg havde trykket ‘opgrader automatisk’, hvorefter den forsvandt i mange, meget lange minutter.

Jeg er taknemmelig for en samtale, jeg havde i dag, der omhandlede mit arbejde. Og meget glad.

Selvfølgelig er jeg da også taknemmelig over, at alle mine stole er blevet anmodet til besættelse den 7. februar. Helt vild og glad.

Nu ser jeg, at opgraderingen alligevel ikke er lykkedes, og jeg opfordres til at prøve igen. Det gør jeg så om lidt, og vil blive helt vildt taknemmelig, hvis jeg stadig har en blog bagefter.

Bloggeri, ing’?