Det er lørdag morgen, jeg er tilbage i Jylland og på shopping med Liselotte og Anne. Eller måske var det Hanne? Eller ligefrem Marianne? Det undrer mig nu lidt, at Liselotte er klippet i en superkort Jeanne d’Arc.

Nåmen, vi shopper.

Ved en tibetansk forretning stopper vi op, og jeg går ind for at købe røgelse. Manden, der ekspederer, og også er ejer af  forretningen, er venlig, men forstår ikke min udtale af ordet ‘røgelse’. Efter et par forsøg med altenative udtalemåder forstår han, og giver mig videre til sin kone, der vil vise mig deres tøjafdeling med en ny kollektion, der er tillempet skandinaviske forhold. Hun sætter en meget, meget smuk, men også meget stor pelshat på mit hoved, da vi forlader manden.

Vejen frem er underlig, og jeg skal ud på gaden, der minder om noget fra en sydlandsk by, støvet og stille, og må træde op på et meget højt trin for at endelig at nå frem. Afdelingen bugner af smukt tøj, og jeg får hurtigt fundet en kjole og et par støvler, der klæder mig helt fantastisk. Jeg finder sågar også en pelshue, der er knap så voluminiøs, og i spejlet opdager jeg, at jeg ligefrem bliver smukt i det outfit.

Pludselig står Liselotte og Anne, Hanne, eller var det ligefrem Marianne der, og vi må videre. Jeg er helt stum efter spejlbilledet, og glemmer helt min røgelse.

Liselotte har lavet en aftale med en blogger, der minder uhyggelig meget om Biker-Jens. Han venter i en bil udenfor, og ligeså snart vi træder ud af forretningen, begynder han at køre, og vi må løbe bilen op, og kaste os ind på sæderne, en særhed jeg heldigvis er blevet informeret om i tide. Liselotte når det ikke. Hun har tasken liggende i bilen, råber højt og gestikulerer, men Biker-Jens kører bare videre.

Jeg bliver bliver temmelig knotten over det, synes det er tarveligt, og brokker mig højlydt, men Anne, Hanne eller Marianne kvidrer løs om, at vi skal til en koncert med King Royal, et for mig totalt ukendt århusiansk band, som alle i Jylland bare elsker. Overskuddet går ubeskåret til Københavns kommune, som en gestus til Frank Jensen, nordjyden, der har overtaget og indtaget København. Jeg burde være glad!

Biker-Jens synes at ville opmuntre mig, og foreslår, at jeg kravler frem på forsædet, og fortæller ham, hvad jeg har bedrevet siden sidst, jeg var i Jylland. I det samme passerer vi en kæmpestor grusgrav, hvor nogle mennesker slår vand op i kæmpestore skumsprøjtende bølger. Stor begejstring i bilen, og jeg roder i tasken efter mit kamera.

Lige derefter slår en højhushøj bølge henover bilen, og vandet står ind for de nedrullede ruder. Igen bliver jeg voldsomt irriteret, og råber arrigt, at jeg sgu da for filan ikke kan gå til koncert i tissevåd tilstand! Og opdager, at vi skvulper rundt i et halvstort hav. Hold kæft, hvor er det typisk Jylland, det her! Nu går det skisme da først rigtig galt, tænker jeg, og vågner op med årets første forkølelse løbende i næsen.

Hvor, jeg dog glæder mig til sommer!