Der har ikke været meget sol i reolen i dag, og da slet ikke så meget som en enkelt lille stråle, da jeg kom hjem fra jobbet i dag efter tre ugers dejlig juleferie. Da havde den aftenblå farve sænket sig, og lige nu er der helt sort i min udsigt.
Det var faktisk rigtig godt at komme tilbage, og i gang. Men det var også rart at komme hjem i de ryddelige gemakker, der efter en rengørlig overhaling på torsdag vil fremstå fra sin nydeligste side for eventuelle gæstebud. Jeg tøflede simpelhen rundt i går for, at nå det hele inden ferien var slut. Resultatet var, at jeg næsten ikke kunne falde ned igen, og kom så sent i seng, at jeg næsten blev bekymret, men i morges da der blev bippet til opstandelse, var jeg helt med.
Og nu vi snakker om gæstebud! Er der mon nogen, der har lyst til at kigge forbi til lidt strik og snak nogle par timer en eller anden aften? Og hvornår skal vi mon kaste os ud i en ny omgang Bajer&Burger, eller måske noget med kager? Sig frem, og kom med nogle forslag, så får vi det til at gå op i den højere enhed, ing’?
Og så er jeg i øvrigt den, der er skredet. Ind i sofadybet, hvor strikketøjet, og fjernbetjeningen ligger klar.
Anne - mandag 11. januar 2010 klokken 19:01
jeg er klar 🙂
Pernille - mandag 11. januar 2010 klokken 19:37
Jeg kommer gerne og strikker… eller noget 🙂
Zette - mandag 11. januar 2010 klokken 20:43
Hvis det er noget med mad og drikke, så er jeg også på – er bare helt vildt ringe til det der strik noget…. Kan godt li bajer… og cocktails… og burger…. men også godt li kager… kan godt li Sifka… og hendes initiver
Jette - mandag 11. januar 2010 klokken 21:28
Ærgerligt der er så langt, jeg gad godt spise og strikke lidt 😉
Nicole - mandag 11. januar 2010 klokken 21:30
… hvad skal jeg tilføje til zette´s ord ? Savner dit og de andres dejlige selskab – både til strik og burgere eller hvad det nu kunne blive til. Især strik – da jeg ikke kan komme videre med noget.
Håber at det går godt og tager gerne noget spiseligt med til strik og hygge !!
Har nogle gode nyheder at fortælle – glæder mig bare rigtig meget !
Også fra mig en stor tak til sifka´s initiativer !!
Knus Nicole
Losarinas mor - tirsdag 12. januar 2010 klokken 08:22
Hvor er der smukt i din stue ! Gad godt at tusse rundt og læse på dine bogrygge 🙂
Bibbi - tirsdag 12. januar 2010 klokken 08:26
Jeg er med på det hele – strik, burger og bajer 😀 Meeeen, da jeg bor i Jylland kræver det lige lidt planlægning…..
Hyggeligt initiativ 😀
henriette - tirsdag 12. januar 2010 klokken 09:15
Hej Sifka. JA JA JA, jeg vil vildt gerne komme, er der plads til mig også? Dejligt billede af reolen, den skal kæresten se når han kommer hjem fra job 🙂
Knus og god dag
henriette - tirsdag 12. januar 2010 klokken 09:16
Nå ja jeg skulle måske tilføje, at det nok mest er strikken jeg melder mig til sån lige i første omgang 🙂
Kh
Susling - tirsdag 12. januar 2010 klokken 10:39
Strik, B&B, you name it. Du kalder bare 🙂
Piskeriset - tirsdag 12. januar 2010 klokken 16:25
Strikke kan jeg ikke, men hvis det ikke er et krav, så kigger jeg gerne forbi 🙂
Anne - onsdag 13. januar 2010 klokken 15:31
Jeg er heller ikke en strikker, desværre. Til gengæld går jeg gerne i køkkenet – og så bor jeg ikke så langt fra!
Lotte - torsdag 14. januar 2010 klokken 10:33
Når Sifkaen gjalder, kommer vi myldrende! Jeg er også til at lokke. Sådan nærmest til det hele.
kagekonen - torsdag 14. januar 2010 klokken 14:16
hov… var helt sikker på at jeg havde fået meldt tilbage… jeg kommer også gerne, – dog ikke til strik 🙂