Himmel, se Havet!

Crisp

onsdag 30. december 2009klokken 09:51 · Endnu ingen kommentarer · Indkøb, Rod og ragelse

Decembersprøde tulipaner

Så er det ved at være sidste chance, hvis der skal hæftes 2009 på begivenheden. Det bliver ikke de store af slagsen, der vil udspille sig i Bryggeboet i dag, med mindre at man synes, at rengøring og indkøb hører til her.

Når indkøbssedlen er skrevet, er der kun tilbage at trække i kørekåben, tumle hen om hjørnet, og få det overstået. Menuen fra de tidligere år holder vi fast i, lækkert oksekød og måske noget gris, skåret tyndt til stegning på racletten, med et utal af diverse salater og andet tilbehør på sidelinien. Bagefter en dessert, som endnu ikke er fastlåst.

Efter indkøbene er det så planen at få pakket det røde julepynt ned og få taget hul på rengøringen, der helst skal afsluttes med ny dug på bordet, og friske blomster i krukker og vaser.

Men ét er planer, noget andet er…

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy