En lille sommerfugl i halsen er blevet udmattet, og vil hen ad vejen helt opgive ævret, selvom hypofysen konstant prøver at oppiske en stemning. Måske er det derfor, at jeg udmattet har tudet mig gennem de sidste lange tider, mens jeg vadede gennem en tung grålig grødis, der helt tog modet fra mig. Ovenikøbet med hæshed og geleøjne på sidelinien. I går fik jeg den første af de piller, der skal overtage sommerfuglejobbet, og så må vi se.

Jeg tog afsted i går morges, klokken 8.45, og var tilbage i eget lokalmiljø klokken 13.15. Så lang tid tog det at mase sig tværs gennem byen ud til Hvidovre Hospital, hvor jeg havde en aftale. Jeg ankom nogenlunde til tiden, men det var der en del andre, der ikke gjorde, så vi sad i bunker i venteværelset, og ventede på tur. Det blev da endelig min, og helt uventet faldt talen på udmattede sommerfugle, og ikke på gigtplagede tæer og nakker, som jeg havde troet. 

Flere blodprøver senere turede jeg atter ud af svingdøren, og masede mig tilbage til egen bydel.

Jeg går ud fra, at det var den nyvundne vished, der kombineret med udsigten til tre ugers juleferie, der gav mig helt vildt overskud på diverse konti gennem hele dagen i dag. Nu glæder jeg mig til jul med alt hvad der af kommer. Desuden får vi vel også København tilbage i løbet af i morgen. Og tak for det!