Novemberlys er rigtig smukt, når man først får lov til at se ordentligt efter. Solen gløder igennem på den lidt kolde måde, hvor der bliver holdt justits med guldet. Men den skinner, og skal jeg læne mig op af en almen kendt formodning, er det helt sikkert fordi, Alfemoren fylder år i dag. Hun har fortjent sit solskin, og tillykke
I det hele taget kender taknemmligheden for en smule sol ingen grænser, for jeg er i tredjedags-symbiose med min dyne, men er åbenbart i bedring, for jeg har overskud til tankemæssigt at blive hidsig over tilstanden. Jeg har snot på hjernen, hoste i halsen, og ugler i håret. Et syn for guder, hvis man ellers har sådan nogle.
Alt tæller, alt gælder, alt er godt!


et cetera - tirsdag 24. november 2009 klokken 11:21
Utroligt smukt billede af kranen her – og forsat god bedringsproces
Losarinas mor - tirsdag 24. november 2009 klokken 12:23
Tillykke med alfemoderen
Rigtig god bedring med dig.
Og hvilket fantastisk billede !!
Pernille - tirsdag 24. november 2009 klokken 12:30
Ja lyset er fantastisk udenfor lige nu.
Fortsat god bedring
Piskeriset - tirsdag 24. november 2009 klokken 17:59
Skønt billede
God bedring!
A - tirsdag 24. november 2009 klokken 23:53
Tusind tak! Fantastisk billede – og så på min dag…