Når nu jeg påpeger, at det hele er gråt udenfor, behøver det jo ikke være et udslag for en generel holdning til november og dens eskapader. At den er grå. At den er tung. At den er kedelig.

Reddet blev den jo, lige før stregen, af et par dage med sol og milde temperaturer. Måske går den endda hen, og sætter rekord som fri for frost for første gang siden attehundrede-et-eller-andet. Fantastisk for en november.

Fik jeg så nydt den milde novembersol? Eller brugte jeg tiden på at ligge på sofaen under dynen, mens jeg hostede, og nøs bakterier ud i omgivelserne som en forstøverflaske under pres?

Råber jeg i virkeligheden, ulv, selvom jeg dybest set mener, gris? Jeg, som ellers syntes overbevist om, at vores nyvaskede gulve allerede havde været betrådt af Svinets geleterede fødder. Mon ikke, det nok bare er en bivirkning?

Jeg vender mig fra avislæsningen over til bloggen, og tilbage til udsigten. Ingen forandring. Bilerne trækker stadig lydspor ud af de sorte våde gader. Vorherrebevars, tænker jeg, og tænder lysene hos Buddha.