Himmel, se Havet!

Temadag i Skurvognen

søndag 15. november 2009klokken 12:51 · 22 kommentarer · Gæstebud, Tant og fjas

Nå, vi skal til det, venner! Skurvognen åbner på den sædvanlige adresse, fredag den 20. november, og dagens tema er som aftalt, JULEØL.

Mad må der også til, og jeg sørger for indkøb af hakkede okser, og bager en – til lejligheden – passende kage, nemlig Nissefars Frelse fra Anarkistens ægte Bagebog. I øvrigt, køb den nu bare den bog, den er god. Rigtig god!

Da jeg stadig har dage tilgode i ferieposen, har jeg valgt at lægge et par stykker i forbindelse med temadagens afholdelse. Derfor kan jeg åbne Skurvognen allerede klokken 16.00, men til gengæld må jeg af hensyn til ve og vel sætte en stopklods op omkring midnatstid. Sådan cirka.

Allerede ved vores sidste udskejelse, var der deltagere, der havde problemer med plads i kalenderen, så desværre er der nogle afbud til temadagen. Øv, for det, men en af de tomme pladser vistnok allerede er blevet snuppet af Morfar, som i følge eget udsagn medbringer ‘ketsjup’.

Jeg opridser lige, for god ordens skyld.  

Man medbringer hver især  antal øl i kategorien juleøl, som man gavnligt stiller til smagerådighed for alle deltagere. Alle bidrager også med noget spiseligt, så dagens ret, BURGERE med GRØNT på sidelinien, kan blive en realitet. Følgende ingrdienser er skønsmæssigt nødvendige: Hakket oksekød (taget), Burgerboller, Ketchup (vistnok taget), Cheddarost, Syltede agurker, Grønt tilbehør som f. eks., tomater, agurk, broccoli, gulerødder eller andet, man synes er sejt. Vi kan også lave Kartofler i ovnen, samt et par dips af den gode fede slags. Så vil et glas Hellmanns være godt. Smagstilsætning her jeg rigelig af. Hjælpende hænder til køkkenet dukker vel op henad vejen, og vi spiser, når vi er klar!

Det er nu mit ønske, at deltagerne frit vil bruge mit kommentarfelt til at få forhandlet sig frem til, hvad de vil, og skal medbringe af ingredienser. Jeg ville også blive glad for at få et endeligt tilsagn om deltagelse, ankomsttidpunkt, og lignende informationer, inden jeg formøbler formuen på hakkede okser, nissekage, samt eventuel hyring af burgerflipper.

Jeg glæder mig allerede.

Did you like this? Share it:

22 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy