Himmel, se Havet!

Nærmiljøets løbende lokalpolitikere

lørdag 14. november 2009klokken 16:26 · 6 kommentarer · Øjeblikke.

Franks roser

“Vil du også ha’ en rose med hjem i cykelkurven?”, spørger Frank, da jeg træder ud fra det omkring hjørnet liggende lokale supermarked. “Ja tak!”, svarer jeg, og spørger til gengæld, om jeg må fotografere spandene med roser.

Jamen, det må jeg da.

Frank er flink, og på charmeoffensiv i egen rede. Sammen med en flok kammesjukker fra partiet, står han der, og lægger øre til mangt og meget, samtidig med at han smilende kvitterer med de røde roser.

Mens jeg fisker kameraet frem af tasken, får vi os en lille sludder. Frank og jeg. Sidst jeg mødte Frank, var han ude at løbe i lokalmiljøet. Forleden dag, måske var det i sidste uge. Det kommer sig ikke så nøje. Men, det er sket før, at jeg har mødt en løbende lokalpolitiker i nærmiljøet. Frank vil vide mere. Det får han, mere at vide, hvorefter jeg  fortsætter, “…og se hvor galt det gik”!

Frank er flink. Han griner, men lover mig også, lige dér foran roserne, at han bestemt ikke vil valse rundt i et virvar af både nystiftede og gamle partier. “Det lover jeg dig!”, bedyrer Frank. Han har været socialdemokrat siden han var fjorten. Jamen, godt så. For det andet var altså også en værre gang rod. Efter min mening.

Vore veje skilles igen, og da jeg svinger mig op på TrilleNyx, opdager jeg, at udover rosen, er der også blevet lusket en lille valgpamflet ned i kurven. Nice try, Frank, men det ændrer nok ikke på noget alligevel.

Så fik man prøvet det med. Og, Frank bliver da nok også valgt til overborgmester på tirsdag. Og, sandsynligvis vil jeg igen rende på Frank nede i det lokale supermarked, eller i fiskebiksen, hos bageren, eller grønthandleren.

Jeg kom forøvrigt også tættere på den foromtalte lokalpolitiker henad vejen, og så begyndte det da først at gå rigtig galt. For ham.

Did you like this? Share it:

6 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy