Vi er inde i varmen. Mig og rodfrugterne af blandet herkomst, og oprindelse. Rødbeder, søde kartofler, persillerødder, dem uden nakke, og kartofler. Badet i olivenolie, salt og stødt rosenpeber i det blandingsforhold, jeg holder så meget af. En håndfuld græskarkerner, der måske ikke er så vigtige, når det kommer tilstykket, kom med på en prøvetur. Arter de sig, og eventuelt afslører et vist bidragende løft, gentager jeg tilsætningen en anden god gang.
Og, der kommer andre gode gange, for rodfrugter i fad, i ovnen, inde i varmen, er noget som vi sætter stor pris på i hytten her.
Om lidt skal slaget om bøfstegningen stå, og på grund af den tidligere kop kaffe, er jeg bange for, at jeg står til at tabe. Så pyt, alt skal bare være klappet og klart til klokken otte, for da skal jeg se vild med tanz. Det går så godt i spænd med strikketøjet.
Bagefter en lille film, eller to.
NOTE: Det med græskarkernerne fungerede så fint, at det vil blive gentaget, ikke bare en gang til, men flere. Især i kombination med de søde kartofler var det en godbid:)















Jeannette Mariae - fredag 13. november 2009 klokken 19:25
De ser lækre ud – dine rodfrugter. Kan du have en rigtig dejlig aften med dans og strikketøj.
Knus fra engens land
Hanne - fredag 13. november 2009 klokken 22:41
Rigtig god aften med rødder, strik , dans und alles.
Jeg tørner ind nu, har lige noget guldbryllup der starter vold tidligt i morgen.
Armbåndet lander hos dig efter weekenden.
God weekend
Sifka - fredag 13. november 2009 klokken 23:03
Hanne, du er min øjesten. Tak:)
Klidmoster - lørdag 14. november 2009 klokken 01:56
Ah, rodfrugteguf med knas. Blev det godt med græskarkernerne?
Sifka - lørdag 14. november 2009 klokken 08:44
Klidmoster, det var mums!