Der er kommet lys på stilladset. Både til gården og til gaden. Der er blus på lamperne hele natten. Lige udenfor vores vinduer, så da vi havde fået fjernet det værste støv fra gulvene, dækkede vi vinduerne til med lagner og dynebetræk, for at få ordentlig nattesøvn i øjnene.

Persiennerne er nemlig pillet ned, og står nu lænet op af væggen, og venter på, at jeg bliver frisk nok til at kaste mig ud i den hovedrengøring, der uundgåeligt ligger i kølvandet af de nye vinduer.

Det her er nok det værste rod, jeg har prøvet længe!

Obama fløj forbi på vejen hjem. Air Force One lagde sig nydeligt tilrette i nærmest hollywoodske folder, ramt af oktobersolens gyldne stråler, og på trods af stilladser og plastikforhæng i udsigten, fik jeg også lov at se lidt af historiens vingesus.

Igen.

For det er altså ikke første gang, at vi har haft en amerikansk præsident hængende i udsigten, eller haft statsbesøg om ørerne. Så den slags tager vi efterhånden lige så afslappet som chefpolitiinspektøren.