Der er trukket enkle streger mellem strikketøjet, vasketøjet, spillemaskinen og køkkenet. Jeg bevæger mig lørdags-langsomt rundt mellem de afsatte punkter, og tid er noget, der går ude i periferien.

Dagens hovedopgave er at få taget toppen af vasketøjsbunken, for det har vist sig, at jeg har erhvervet mig selvformerende vasketøj. Det vokser uhæmmet, som tiden gror. Resten af opgaverne ligger som pakker under træet, og venter på, at der kommer nogen forbi, der vil åbne dem.

Mig bliver det ikke, for jeg gider ikke holde juleaften med pligterne, og skyder dem tilside, og vælger at sætte det tilbagelænede i højsædet. Ikke engang aftensmaden vil jeg gruble nærmere over, og smider bare noget i en pande, og lader det udvikle sig. Ved siden af koger brune basmatiris langsomt, og simrende.

Udviklingen bliver god, for forårsløg, karry, hakket øko-oxe, gulerødder, basilikum, kokosmælk og ærter rotter sig pænt sammen, og belønner mig med velsmag.

Heldige mig, for det er godt nok en god lørdag.