Det var alfemoren, der begyndte. Og nu er jeg også hooked. Vi sidder i hver sin landsdel med næserne fladtrykte mod skærmene, og spiller.
Igen og igen.
Omkring os går familien ned med flaget af sult og forsømmelse. Selv katten går for lud og kold høkasse. Vi er uskyldige ofre for ludomani, sat i brand af Spilledjævlen selv.
Vi er nogle værre nogle. Os to kvartalsludomaninder.
Jeg priser mig lykkelig for, at vi kun spiller om kejserens skæg og ballade, og ikke alvorlig talt er på vej udi bundløs gæld, og bliver aldeles familieforladte.
4 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.