Timer tilgode på afspadseringskontoen er en dejlig ting, når de voksne nærmest falder over hinanden. Jeg har åbnet, og kan gå tidligere hjem end det tidlige, jeg ellers havde fri til.

Bjørnen sover i sin lune hule, og nattegudinden sidder under en spisestol, med store sorte øjne, og glor forbavset, da jeg svinger ind med entredøren i samme øjeblik, at viserene klikker over til formiddag.

Mændene på stilladset kan åbenbart ikke tåle vand, for der er stille som mus udenfor, så jeg hiver persienner op, og lader det sparsomme lys vælte ind i stuerne. En pottefuld rosente trækker, mens jeg pakker mig ud.

Og nu skal jeg vælge.

Vil jeg skeje vildt ud, og bare lade mig sidde henslængt i sofaen, og nyde den gode stikkelsbærgrønne strik, mens jeg søber rosente, og drømmer italienske renaissancedrømme?

Eller vil jeg være helt hysterisk fornuftig, og gå op på loftet for at tage toppen, mens jeg står i støv til halsen, og bliver sort i næsen?

Måske en kombination?

Foreløbig lægger jeg mig ligeud med en kop te, og så tager jeg den derfra.