Himmel, se Havet!

Vandgang

søndag 28. juni 2009klokken 18:21 · 3 kommentarer · Familie, Ferie

Hej, jeg hedder Sifka, og jeg er bonusbedste. Hej Bedste, vil du med til babysvømning i morgen? Ja selvfølgelig, vil jeg da det!

Himlen hæver sig over havet, og livet går videre. Det gør mit også, mens fingrene danser over tastaturet. Så må ordene spille med, eller løbe skrigende bort.

Se nu blikket, der tillidsfuldt låser sig fast i mors lige inden, de dykker ned under vandet. Og bagefter griner vi, så vandspejlet skælver. Både de to i bassinet, og os, landkrabberne på bænken, alfefar og mig. Viktor er vores helt, ingen tvivl der.

Bagefter, får jeg lov til at hjælpe med tørring og tøj, og utrænet som jeg er blevet, får jeg sved på panden i det fugtige lokale, da jeg næsten kommer til kort over for den livlige og snirklende nysgerrighed, der vender og drejer vandhunden i kunstfærdige kropsholdninger på puslepuden.

Himlen hæver sig over havet, livet går videre, og jeg er dybt betaget af barnebarn og babysvøm.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy