Der er mobiltid, og almindelig tid. Der sommertid, og vintertid. Nogle gange kommer man til at blive for længe oppe. Andre gange går man forsent i seng.

Hvilken en af delene, jeg lige havde rodet mig ud i, ved jeg ikke, men jeg havde et hyr med at komme ud af fjerene i morges.

Lånemobil var sat. Den brummede også et eller andet på det ønskede tidspunkt. Det var bare mig der ikke var gearet til det alligevel. Jeg udskød, og udskød. Og udskød. Lige til at jeg ikke kunne mere.

Efter bad og tandbørsning, hud- og hårpleje, påklædning og taskepakning, opdagede jeg, at uret på væggen gik helt forkert. Fladt batteri, tænkte jeg, og tjekkede lånemobilen. Uha, sent på den, og ud af døren kom jeg i en fart.

Og så blev jeg mødt med en underlig morgenhilsen fra en kollega. Øh, du ved godt at klokken kun er 7, ing’???

Gæt så lige, hvem der stod der, en time for tidligt, med en lånemobil på vintertid! Arj, altså!

Nu er lånemobilen blevet afleveret, for det påstås at min egen virker efter hensigten. Jaja, vi får se, siger jeg bare.