Himmel, se Havet!

Kursisten

mandag 16. marts 2009klokken 15:54 · 2 kommentarer · Arbejde

Sprogkursus. En udfordring, der virkelig vil noget. Må man sige. Hvis man ellers kunne tale.

I tohundrede år gamle lokaler, hvor museumslugten hænger i gardinerne, sidder jeg toneløs og mundlam med ethundredeoghalvtreds andre af min slags. Hæs som en ravn, når jeg endelig åbner næbbet. Og taler, som de fugle, jeg er i blandt.

Og lærer noget. Noget gammelt. Noget nyt. I hvertfald noget.

Der er fede kogte laks med hoveder og haler. Kylling og deller. Masser af salater og en tærte med grøntsager, der overhovedet ikke smager godt. Ellers er det fint. Og kage bagefter. Og frugt.

Jeg er færdig, da vi er færdige. Jeg trasker afsted med syngende ører, og en banan i tasken. I morgen skal jeg lære noget mere. Noget gammelt? Noget nyt? I hvertfald noget.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy