Himmel, se Havet!

Skal vi hønse

fredag 6. februar 2009klokken 17:50 · 11 kommentarer · Tanker om ting og tilstande.

I går i pausen mellem to ting, kørte jeg en tur rundt i kvarteret, og havnede hos Sina, som har en rigtig dejlig butik ved Holmbladsgade. Her kan man gå, og støve rundt mellem alle de fine ting, og pludselig finde noget, som kan opfattes som uundværligt.

Jeg har vist nævnt det før, men da jeg var en lille pige, kørte min far til og fra sit arbejde på en lysegrøn knallert af mærket Puch. Nej, nej ikke den grønne Puch Maxi, en helt anden og ældre slags. Men det er fuldstændig uden betydning.

Dengang fik mange udbetalt ugeløn, og således også min far. Det var om torsdagen, og tit og ofte købte han en lille ting med hjem til mig. Nogle gange en pose med røde anisbolscher fra Irma, Kongen af Danmark, hed de, et Anders Andblad, eller et par plader spritnye hønseringe.

Sina havde et barndomsminde i butikken i går. Er du gal, hvor var det populært med sådan en plade spritnye hønseringe. Kløverne og stjernerne var i megahøj kurs, og gav bare så mange s’er og o’er, hvis man byttede. Jeg elskede uglerne, men kringlerne var også gode at have på lager.

De små blade, på pladen, har jeg altid opfattet som små fugle med små næb, men der tog jeg altså fejl, men jeg har lært at leve med, at jeg var længe om at se det.

Jeg kunne fortælle vidt og bredt om hønseringene i min barndom. Om hjemmelavede hønseringsautomater, om snyd, plat og uærlige spil, og om hvordan en veninde og hendes søster forsøgte at stjæle hele min samling, og hvordan jeg med list og snilde, forhindrede det.

Jeg kan fortælle om, hvordan man gloede med påtaget interesse, når man blev præsenteret for ‘ægte’ hønseringe, de spiralformede af slagsen, der af ren og skær høflighed blev indlemmet i samlingen, selvom man på forhånd vidste, at de ikke ville ligge højt i bytteværdi. Jaja, ringen der blev snoet rundt om benet på hønen, blah-blah og kom nu videre, stod man og steppede, mens onkel Aage docerede.

Jeg kunne også fortælle om, hvordan ringene senere fulgte med udviklingen, og blev smeltet om til trendy skeformede brocher. Det har nok ikke været særligt sundt for helsen, og stå der og inhalere plastikdampende fra de glødende skeer med deres smeltende indhold, men det var ikke noget, man tænkte særlig over, dengang.

I går, gik det op for mig, at fascinationen næsten er intakt, og i nat blev jeg lynramt at en ide, som jeg simpelhen bliver nødt til at ekspedere ud i virkelighed. Og for ikke at skabe unødvendig bekymring kan jeg allerede nu forsikre, at smeltning ikke indgår i planerne.

Her til sidst slår det mig, om det mon kun er mig, der kan blive bidt af en gal hønsering, eller er der andre, der også har en yndlings én af slagsen, eller måske endda et godt hønseminde? Så frem med det, skal vi hønse, eller hva’?

Did you like this? Share it:

11 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy