Det hænder, at jeg vågner ved, at nogen snakker ved siden af mig. Lidt efter falder jeg som regel hen igen i viden om, at det er P1, der spøger i baggrunden.
I nat kunne jeg pludselig ikke bare falde hen, for jeg fik så meget frisk vand på ordmøllen, at jeg måtte holde fast i bevidstheden, inden jeg kunne slippe taget og falde i søvn igen.
For et øjeblik siden faldt mit blik på Dante, og pludselig sprang ordet, sonetkrans, frem fra sit skjul, hvor det havde stået på spring, og ventet på at det blev belejligt.
Og belejligt blev det, heldigvis med tid nok til at notere oplevelsen ned et nyt og mere sikkert sted.
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.