Himmel, se Havet!

Sifkas surdej.

mandag 28. maj 2007klokken 11:04 · 6 kommentarer · Nuet

Jeg har taget Camilla Plum’s bog om brød ned fra hylden. Nu skal der bages brød og pudsigt nok har hun en opskrift på et maltbrød, der minder glædeligt meget om mit yndlingsbrød, som jeg plejer at købe hos den lokale hvedebrødspusher.

Nu er der så rørt surdej, som skal stå en dag eller to og udvikle sig. Jeg har ikke gjort så meget ståhej ud af det. Bare taget hvedemel og grovhvedemel, honning, en ærtfuld gær, valle fra en bøtte cremefraiche og vand til at røre sammen med. Så kan den stå og passe sig selv med et drys salt for at undgå skorpen.

Måske bli’r det en rigtig familie-surdej, der kommer til at følge generationer, måske dør den ud i løbet af et par uger. Det skal bare hermed erklæres at intentionerne er de bedste, og som hos en anden ‘kone med æg’, skrumler der allerede drømme om en rugbrødssurdej i baghovedet.

Did you like this? Share it:

6 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy