Himmel, se Havet!

Maleri

lørdag 25. oktober 2008klokken 14:35 · 1 kommentar · Køkkenskriverier

Jeg var dårlig trådt ind af døren, før jeg kastede mig ud i projekt ‘Kattebakke, komfur og køleskab’. Kattebakken er hakket af og badeværelset mangler bare et rent håndklæde.

Værre er det med køkkenet, for der nåede jeg kun at vaske gulvet, inden jeg rodede os ud i noget med æbler. Dem har jeg nemlig temmelig mange af.

En portion, Mutsu’erne, er kogt sammen i en kasserolle, tilsat et skvæt sambuca og et andet skvæt rosmarinsirup. Det dufter lifligt, skulle jeg hilse og sige.

Resten af Santana’erne er blevet skrællet og renset og ligger nu i en lille bradepande og venter på at blive overhældt med en eller anden kagedej, som jeg er ved at komponere. Det bliver noget med mandelmel og lavendelsukker.

Bjørnen er landet med en lille stak dvd’er af actiontypen, men det skræmmer mig ikke, jeg er alsidig, også i den forbindelse.

I køleskabet står en skål med kyllingefilet, og suger til sig af en lækker marinade, rørt af, hvad der nu lige faldt for i køkkenskabet. Katjab manis, Bullfighter, sød chilisovs, kokosmælk og lidt krydderier.

I øvrigt har jeg lige har den interessante oplevelse at en portion smør, der skulle smelte ved svagt blus, blev glemt, og derfor istedet kogte over, så nu er der ingen vej udenom komfurrengøringen.

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy