I onsdags kom jeg hjem, temmelig selvfed til mode, efter træning. Udstrækning, bad og afbrænding af den japanske. Huj, hvor det kører.
En fornemmelse af efterladte dråber af vand i mit højre øre, generer mig. Fra hulens dyb dukker Bjørnen frem med øjne, der fortæller mig om en verden, der vakler. Hans verden. Et enkelt blik, et enkelt spørgsmål, og kort efter sidder vi til fortrolighed i sofaen.
Nogen har rørt hans hjerte, og jeg må indrømme, at det rører mig dybt at høre, hvordan han tackler problemerne. Så storhjertet, så velovervejet, så smukt.
Vaklen vender til hverdag, og vi kommer videre. Igen.
Losarinas mor - lørdag 27. september 2008 klokken 11:54
Varme tanker og knus
Marianne's mening - lørdag 27. september 2008 klokken 16:14
Så storhjertet han er, og må have lært det af dig!
TAK for sidst. Jeg nød det virkelig :0)
Anne - lørdag 27. september 2008 klokken 17:46
åh de sønner…
og noget andet..
læser jeg at I havde en superdag..fredag?